Udstillingsdækket
Udstillingerne på dækket er opdelt i grupper, således set fra højre:
Morterer med tilbehør omfatter de tre mortertyper, som har indgået i den danske hær gennem mange år: 6o mm, 81 mm og 120 mm. Endvidere findes to morterer af fabrikatet Tampella i 81 og 160 mm, som den danske hær gennemførte prøveskydninger med i 1970 i Oksbøl.
Dernæst findes en samling af 12,7 og 20 mm DISA våben i forskellige affutager samt 51 mm DISA morterer. Sammen med disse våben er udstillet en 37 mm tysk ubåds luftværnskanon.
Dernæst følger et antal dansk anvendte luftværnsvåben i 12,7 og 40 mm samt mandbårne luftværnsraketter.
Afslutningsvis finder I temaudstillingen om Den Kolde Krig.