Hjemmeværnet

Allerede i 1909 legaliserer Hærloven de Frivillige Korps, som nedlægges i 1937.

I 1934 underskrev statsminister Stauning vedtægterne til den landsdækkende forening ”Den Frivillige Luftmeldetjeneste”, der blev underlagt Generalkommandoen med Kong Christian Den X som protektor. Den Frivillige Luftmeldetjeneste blev i 1952 omdøbt til Luftmeldekorpset og indgik i Flyverhjemmeværnet.

De kvindelige korps har deres oprindelse i Dansk Luftværnsforening fra 1940. Det udviklede sig til Danske Kvinders Beredskab, som senere blev Danmarks Lottekorps i 1946.

Umiddelbart efter krigen opstod der rundt i landet Hjemmeværnsforeninger på initiativ fra ledende modstandsfolk med Frihedsrådet i spidsen. Hjemmeværnsforeningerne blev godkendt af Ole Bjørn Kraft i oktober 1945.

Hjemmeværnet blev officielt oprettet d. 1. april 1949, efter Kong Frederik IX havde underskrevet loven d. 16. juli 1948. Den første chef blev generalmajor, S.E. Johnstad-Møller og den første kommitterede, folketingsmand Frode Jacobsen.

Der blev udnævnt regionschefer, de første 35 distriktschefer og ca. 270 kompagnichefer.

I 1952 blev Marinehjemmeværnet oprettet, i 1953 Kvindeligt Flyverkorps og i 1954 Kvindeligt Marinekorps.

Udstillingen

Udstillingen viser uniformer, effekter m.m. fra Hjemmeværnet´s spæde start i 1934 med Den Frivillige Luftmeldetjeneste, oprettelsen af de kvindelige korps og hjemmeværnsforeninger til lovfæstelsen af Hjemmeværnet i 1949.

Luftmeldetårn

På forpladsen ved den nye hal er der opstillet et luftmeldetårn.