Besættelsen

Aviser både med og uden censur, illegale blade, beretninger om engelske luftangreb på Aalborg, en spændende våbensamling, ægte plakater fra besættelsestiden, hagekorsflag og andre nazistiske klenodier, som blev krigsbytte, en rekonstrueret jernbanesabotage, dramatiske natlige nedkastninger af våben i containere, schalburgtagens vilkårlige ødelæggelser, rationeringsmærker – selv af margarine, uhyggelige torturredskaber fra GESTAPOS hovedkvarter i Aalborg på Boulevarden, plancher og udstillinger ang. kz-lejrene, fotos fra befrielsen og for tyskernes vedkommende af nederlaget m.v.

Jernbanesabotage

Formålet var at forsinke, helst stoppe, tyske transporter. De danske fødevaretransporter var af vital tysk interesse, men modstandsbevægelsen udførte bemærkelsesværdigt nok så at sige ingen aktioner direkte mod forsyningen af fødevarer til Tyskland. Om årsagen hertil kan man kun gisne. Sandsynligt er, at der har været ført forhandlinger mellem dr. Best og departementchef Svenningsen – sandsynligvis på samarbejdspoltikernes vegne og muligvis i forståelse med Frihedsrådet. Havde man saboteret disse fødevaretransporter, ville krigen være blevet forkortet, men det mest sandsynlige ville blive, at tyskerne i desperation ville have brugt alle terrormidler stående til rådighed, og at den danske befolkning dermed ville blive kastet ud i endnu større afsavn og lidelser. I Holland stoppede modstandsbevægelsen fødevaretransporter til Tyskland med den konsekvens, at tyskerne kastede den hollandske befolkning ud i sult, som kostede tusinder livet. Sabotagens popularitet ville givet være dalet, og befolkningens støtte til sabotagen ville nok være blevet en endnu større mangelvare. Man er måske kommet til en stiltiende overenskomst om at frede disse transporter mod visse tyske modydelser (Sabotagestop – Henrettelsesstop m.v.).

I forbindelse med folkestrejkerne stoppede DSB personalet al togtrafik. Dette stop vurderede dr. Best og Oberkommando som så vigtigt, at man krævede en situationsrapport time for time.

Modpolerne – tyskerne, departementchefstyret – Frihedsrådet og de allierede havde særinteresser. Noget var dog opnået i forbindelse med folkestrejkerne, og man kan derfor have besluttet at holde lav profil fremover. Danmark dækkede i 1944 mere end otte til ti millioner tyskeres rationering af kød, flæsk og smør. Denne strøm af fødevarer blev først stoppet i april 1945, da de allierede fly uophørligt angreb det nordtyske transportnet. Disse danske leverancer må vurderes som en aktiv støtte til den tyske krigsførelse og dermed en forlængelse af en krigs vanvittige myrderier.

Landbrugsleverancerne var fra flertallet af landmænd et forsøg på at score mest mulig kasse på andre danske skatteborgeres regning. Regninger gik over clearingkontoen, hvilket betød, at tyskerne aldrig betalte en krone.

Sabotagens mål

Tyskernes militære indsats ved fronterne beroede i høj grad på deres effektivitet med hensyn til rokade af de forhåndenværende tropper. Dermed blev jernbanetrafikken en vigtig militær faktor. Da langt de fleste transporter sidst på krigen gik fra Norge (Finland) til de europæiske slagmarker, især efter Sveriges ophør med at give transittilladelser, blev sabotagen naturligt nok koncentreret mod havnene og jernbanerne i Jylland.

Nedkastning af våben

Til understøttelse af sabotagearbejdet i Danmark og siden opbyggelsen af den illegale hær blev der nedkastet våben og sprængstoffer fra luften. Nedkastningerne fandt primært sted i Jylland, hvor afstanden fra England var kortest.

I marts 1943 fandt den første nedkastning sted i Jylland, hvor der blev modtaget våben og sprængstoffer. Siden blev der også nedkastet på Fyn og Sjælland, men Jylland blev, med sin større nærhed til England, den foretrukne landsdel.

Nedkastningerne blev organiseret af det britiske SOE, og danske modtagegrupper organiseredes i hver landsdel. Der blev gennemført omkring 285 flyvninger og modtaget 620 tons materiel fra luften, dels sprængstoffer til sabotagearbejdet og dels våben til den illegale undergrundshær.

Der eksisterer ikke et samlet arkiv vedrørende våbenmodtagelser, men materialet skal findes i deltagernes egne privatarkiver, hvor der bl.a. findes komplette oversigter over nedkastninger og modtagepladser.

Luk menu