Udstillingen tilsigter at give specielt de generationer, som ikke har oplevet 2. Verdenskrig, et indtryk af krigen i luften over dansk område. 

Udstillingen er delt i fire hoveddele:

• Besættelsen og danske forhold 
• Tyske forhold
• Allierede forhold
• Modstanden og befrielsen
• Udstillingen er opstillet i kronologisk rækkefølge (med uret) 

De første billeder viser de danske frivillige og deres indsats for at hjælpe Finland i Vinterkrigen 1939-40 mod Sovjetunionen. Assistancen omfattede feltambulancer og ca. 1.000 frivillige samt en mindre gruppe flyvende personel, hvoraf mange mistede livet under luftkampe. Billedet af Finsk Militær Flyvnings Æresmedalje tildelt Søløjtnant, Jørn Juel Ulrich fra Marinens Flyvevæsen ses på væggen.

Efter en længere periode med dansk neutralitet bekræftet ved en ”Ikke-Angrebspagt” med Tyskland, accepterede vi efter få timers kamp den tyske besættelse den 9. April 1940. To flyvere, løjtnant Gotfredsen og sekondløjtnant Brodersen, mistede livet under “Luftwaffe’s” angrebet i Værløse. I Sønderjylland ofrede danske soldater livet i, hvad der efterfølgende blev meget diskuterede kampe. En Kongelig Forholdsordre for militært personels reaktion på angreb blev udstedt efter krigen.

“Luftwaffe” overtog hurtigt alle flyvepladser og påbegyndte etableringen af nye pladser bl.a. Aalborg See(her). Aalborg Øst blev etableret med Me 109 jagere, og Aalborg Vest blev en særdeles vigtig base for transitflyvning som støtte til Tyskernes angreb på Norge. I dagene 9. til 11. april skønnes det, at op mod 500 Junkers Ju 52 transportfly passerede gennem Aalborg Vest for optankning på vej til og fra Norge.

Nye flyvepladser blev anlagt herunder Flyvevåbnets hovedbaser Karup og Skrydstrup samt de nu civile flyvepladser: Tirstrup, Vandel og Beldringe. Det tyske luftforsvar blev indledningsvis baseret på visuel observation, hvilket i flere tilfælde havde tragiske følger. Overflyvning af RAF natbombere, som angrebsmål i den østlige del af Tyskland, blev hurtigt et problem, og ”Luftwaffe’s” natjagere blev udrustet med radar. Et omfattende luftforsvarssystem bestående af radarstationer blev udviklet, til varsling og kontrol. og udgjorde sammen med antiluftskytsets kanoner en anseelig trussel for de allierede.

Efter  angrebet på Pearl Harbor overførte USA omfattende luftstyrker til England, og massive bombetogter blev udført i stigende omfang i dagslys. Gravene for mere end 300 medlemmer af de amerikanske flyvende besætninger samt over 1100 flyvende besætningsmedlemmer fra Royal Air Force (RAF) og tilknyttede allierede eskadriller, vidnede efter krigen om de mange, der ofrede livet indenfor dansk område. Mange danske piloter forrettede tjeneste, særligt ved Det Kgl. Norske Luftvåbens eskadriller i England.

Modstanden mod besættelsesmagten voksede, og modstandsbevægelsen blev tidligt etableret med hjælp fra danske deltagere i den allierede efterretningstjeneste, som blev landsat med faldskærm. Efter d. 29. august 1943, hvor Tyskerne i en periode internerede det danske forsvars personel, tog tingene rigtigt fart. Nedkastning af våben og ammunition resulterede i omfattende sabotageaktioner. Tyske troppetransporter med jernbane blev derved forsinket væsentligt. RAFs angreb på Gestapo’s hovedkvarterer havde til følge, at Gestapo’s efterretningsoplysninger om modstandsbevægelsen blev ødelagt. I slutningen af af 1943 blev en dansk brigade med bl.a. skibe og en eskadrille lette bombefly etableret i Sverige. Efter d. 4. maj 1945, da tyskerne overgav sig til General Montgomery, blev brigaden overført til Danmark, dog uden eskadrillen.

Stort set alle de udstillede flydele stammer fra tyske og allierede fly nedstyrtet over dansk område.