Museet
Museet åbnede sine udstillinger d. 22. juni 2002. Museet er en selvejende institution, som ikke modtager offentlig støtte bortset fra, at Aalborg Kommune stiller hangaren lejefrit til rådighed. Museet betaler alle driftsudgifter.
Der er 5.000 m2 indendørs og 5.000 m2 udendørs udstillinger.
Museets historie
Kæmpehangar fra 2. Verdenskrig er rammen om det danske totalforsvars historie. I Danmarks største garnisonsby findes det eneste museum, som viser udstillinger fra alle grene af det danske totalforsvar. Museet har desuden omfattende udstillinger om besættelsestiden 1940 – 1945.
Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum viser mange spændende udstillinger om den store udvikling, som er sket inden for Hæren, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet, Politiet og Redningsberedskabet (tidligere Civilforsvaret) med vægten på tiden efter den 2. Verdenskrig.
Endvidere findes på museet meget omfattende udstillinger om besættelsestiden i Danmark 1940 – 1945 samt om Aalborg som den vigtigste garnisonsby i Danmark gennem mange år.
Museet har til huse i en militærhistorisk interessant bygning i Aalborgs vestlige del – en kæmpehangar med sidebygninger, som tyskerne lod opføre på den vandflyveplads, de etablerede i Aalborg i 1940 – i sig selv en interessant oplevelse. Der er i de over ca. 10000 m2 udstillinger lagt vægt på, at gæsterne skal have mulighed for at komme tæt på og berøre de udstillede genstande. For børnene er der masser af muligheder for at prøve mange ting og udforske det indre af f.eks. pansrede køretøjer og jagerfly.
Bunkerens historie
På museets område ligger den tyske kommandobunker, som blev anvendt som føringshovedkvarter ved angreb mod vandflyvepladsen.
Bunkeren er på 14 x 28 meter med 10 rum. Nogle af rummene er indrettet som under 2. Verdenskrig.
Der er adgang til at besøge bunkeren.
Hangarens historie
Hvorfor ligger der en hangar på et sted, hvor der ikke findes startbaner?
Den 12. april 1940 – blot tre dage efter den tyske besættelse af Danmark – landede de første tyske vandflyvere på Limfjorden i Aalborgs vestlige udkant. Tyskerne beslaglagde området omkring Skydebanevej mellem Vestre Fjordvej, Annebergvej og Cementfabrikken Norden. Dermed mistede aalborgenserne adgang til friluftsbadet, væddeløbsbanen og dyrskuepladsen.
Allerede i midten af august samme år var en fuldstændig operationsklar vandflyveplads etableret, men ikke med alle de faste faciliteter. Udbygningen af flyvepladsen fortsatte gennem hele krigen med bunkers, feltbefæstede stillinger, løbegrave og pigtrådsspærringer.
Den godt 300 m lange bro, hvor vandflyverne lå fortøjet klar til indsats, strakte sig vest på fra betonarealet, hvor nu færgelejet for færgen til Egholm findes. Vandflyverne brugte således Limfjorden som start- og landingsbane. En stor kran, hvis fundamenter stadig kan ses, løftede flyverne ud af vandet, når de skulle op til hangaren for at blive repareret eller vedligeholdt.
Efter krigen blev hangaren en del af den flygtningelejr, som blev etableret i området ved væddeløbsbanen, og som eksisterede indtil 1947. I tiden fra 1950 til 2001 benyttede Civilforsvaret – nu Redningsberedskabet – hangaren og flere af vandflyvepladsens andre bygninger som depot og værksteder.
Da Redningsberedskabet i 2001 ikke længere havde behov for hangaren, overtog en initiativgruppe fra Garnisonshistorisk Selskab 1. august hangaren med henblik på at oprette Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum.
Museet kunne åbne d. 22. juni 2002 som en selvejende institution og som en af Aalborgs spændende attraktioner.
