Efterårsferie 2020
Efterårsferien på Forsvarsmuseet er slutspurten inden museets lukkeperiode over vinteren. Så skal I nå i år at se de mange spændende udstillinger er det nu. Tag mor og far eller bedstemor og bedstefar med på museum og kom tæt på de mange udstillede genstande fra Hæren, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet, Civilforsvaret, Beredskabet og Politiet.
Vi får i efterårsferien besøg af Trænregimentet, som udstiller nogle af de nutidige, moderne logistikkøretøjer, som i dag indgår i hærens logistik.
Air Transport Wing fra Flyvestation Aalborg har etableret en lille udstilling om enhedens logistiske støtte til Forsvaret.
Politiets lille udstilling om “Den sorte Lørdag” – den 19. september 1944, hvor politiet blev interneret og en stor del blev transporteret til Kz-lejre i Tyskland, herunder Buchenwald kan stadig ses på museet.
Brug også lejligheden til at dykke yderligere ned i historien om vores temaudstiller: 2. Verdenskrig, tiden efter 2. Verdenskrig med “Tyske Flygtninge i Danmark” og “Den kolde Krig”.
Dyk ned i historien eller få blot et par fornøjelige timer i efterårsferien.